Omkring klokken 2100 har vi Stammenakke tværs om bb. midt mellem rød og grøn bøje, farten er 7,5 knob, det er havblik og dybden svinger mellem 9 og 10 m, da det bryder løs. Kariba krænger svagt til stb. for derefter med voldsom kraft at gå på næsen og krænge til bb. Jeg bliver slynget ud af styrestolen og rammer med voldsom kraft et eller andet med højre overarm og højre lår. Kirsten er heldigvis spændt fast, jeg ligger på gulvet og ser fremad. Hele forskibet er under vand, i bb. side er der vand til midt på ruden, i stb. side en smule måske 5 cm. Jeg rejser mig op og griber efter gasreguleringerne, men for sent, nok et stød og så for pokker et stød mere og en rusken i skruerne. Kirsten spørger stille om det var det gasflaskerne. Jeg ved det ikke.

Jeg river gulvpladen op og ser vandet fosse ind i bagenden på siden af kølen, og der springer gnister overalt. Jeg hopper ned og river den ene bundrist op griber en læderbetrukket hynde og presser den ned mod hullet. Det er ikke nok, så jeg løber frem i snuden og henter 3 fendere og får dem presset ind. 

Nu er det hul lukket, men lænsepumpen virker ikke mere, ingen strøm. Jeg begynder med håndpumpen. Vandet står ca. 40 cm højt i forenden, ca. 10 cm i bagenden, i maskinrummet lige under batterioverkant, alt er i kaos omkring og Kariba er stærk ustabil. Vandet sprøjter rundt i maskinrummet fordi makinernes kileremsskiver er i vand. Nu ser jeg, at der også kommer vand ind i midten af kølen, ikke så meget, men nok. Hvad gør jeg nu. Jo, kniven frem og 15 cm af Kirstens madras må lade livet. Indpakket i en plasticpose, ned i bunden, men holde den nede! Prøv at stoppe en skumgummimadras, 4 fendere ned under vand! Sikke et halløj. Men ved hjælp af bundrist, reserve gulvplader fra styrehuset og lidt værktøj og en masse adrenalin, så lykkedes det. Båden er næsten tæt!

Ned og sidde  for at pumpe igen, tænke, tænke. Hvordan få pumpen igang igen! Jo! Noget af den mest unødvendige gave, jeg har fået, et par startkabler til en bil. Hurtig afisolering af 2 ledninger, den anden ende til batteri og  juhu! Pumpen løb som betalt.

Nu op for at se sig omkring, ingen eller intet at se. Skal jeg sende en hvid raket af sted? Lad os nu se , hvor kan jeg sætte hende på grund , nordsiden af løbet er en mulighed, men det ser ensomt ud. Okay, først bb. Maskine, men vi ryster så man tror skibet skal gå fra hinanden. Prøver forsigtigt stb. maskine frem i tomgang, vi er lidt rystende under fart, går til nordsiden og stopper igen. Hvor skal vi gå hen og ind. Nu kommer det stille fra Kirsten: "Jeg tror vandet synker". Hvor må hun have været angst. Jeg kunde se at vandet ikke var steget, og nu meldte der sig nye mål, hvor skulle jeg forsøge at gå hen? Masnedø kendte jeg ikke, men Kalvehave, vidste jeg, havde en bedding. Vi fulgte kanten af sejlrenden, Kariba havde det ikke godt hun rystede. Kl.2330 ankomst Kalvehave. Vandet var næsten væk, dog stod der ca. 10-15 cm. vand i snuden. Jeg kunde ikke mere, så efter jeg havde ordnet Kirsten, tog jeg tørt tøj på og vi fik vist sovet lidt.

Det viser sig at beddingen ikke kan bruges, og jeg forsøger derfor, at få en dykker ned for at se på skaderne, men han siger reelt nok: "Du er så beskadiget, at du skal på værft, og jeg vil ikke blokke dig for 300-400 kr på det grundlag". Men hvilket værft er vi i nærheden af? Skal Kariba op på en lastvogn?

Mulighederne bliver diskuteret med de lokale fiskere og havnemesteren, og resultatet bliver retur til Masnedø. Iøvrigt vidste man, at der flyder et eller andet rundt i farvandet. Siden orkanen i december 99 mangler man en container tabt fra et skib samt 2 stk arbejdsplatforme fra Farøbrobyggeriet i sin tid. Selv tror jeg, at vi ramte en flåde fra enden og tippede den over den lange ende. Derfor den usædvanlige måde vi blev drejet ud af vandet på, med den relative lave fart vi gjorde. Andre har også ramt noget i sejlrenden.

Afgang fra Kalvehave 5/6 efter aftale med forsikring, vind 4-6 fart 2 kn. Og efter 5 timer ank. Masnedø, hvor jeg sejlede direkte ind i optagebassinet. Aftaler med havnemester om optagning næste morgen eller før, hvis pumpe svigter.

Næste dag landtagning, pumpe brændt sammen. Store skader på skrog, bb. aksel, begge skruer, bb. ror. Gps, ekkolod og sumlog virker ikke.

Fredag aften den 9/6 blev vi igen søsat. Vi kunde stadig nå til træf….  Jo tak, mens vi lå stille ved kajen, viste sumloggen, at vi løb 6 knob! Alle var imidlertid taget hjem på værftet, så vi sejlede mod Kalvehave. Ved 950 omdr. løb vi 17 kn. og ved 1200 omdr. løb vi 25 kn! Vi har fået et hurtigt skib, hvad kan det ikke ende med! Gps. nul funktion, ekkolod spiller forrykt, har fået rulleskærm.

I Kalvehave kontakter havnemesteren sin kammerat, der arbejder ved en radarstation. Han kommer 2 dage senere, og det viser sig, at ved sammenstødet er midtertråden i antennekablet revet over og ligger nu skråt op mod  minus og kortslutter det hele. Det laver han, og gps’en fungerer igen, men han advarer dog, da det ser ud til, at små rystelser har indvirkning på den, og han kan ikke gå ind i apparatet.

Nu opgiver vi at nå til Moonrakertræf og sejler tilbage til Masnedø. Her får vi en ny sumlog monteret. Jeg programmerer nu gps’en, får justeret ekkolod.

På Masnedø får vi uventede gæster, der har genkendt båden, tidligere ejere. Først "mr. Bandit" dernæst Bjarne og hans kone. 

Vi afgår 17/6. fra Masnedø og over Lohals, Svendborg, Fynshav og Åbenrå er vi tilbage i Gråsten 29/6.

På Sønderborg sygehus 6/7 får vi nu bekræftet, at Kirsten ikke har langt igen. Man tilbyder, at lade hende blive der, men jeg har lovet, og vi er enige om, hun skal have lov til at dø ombord.

Afgang Gråsten 14/7 kl.1500 kurs mod Kielerkanalen, vind 2 til 4, de sidste 6 mil grov sø fra øst altså fra siden, ank.Holtenau sluse kl.2025.

De næste dage videre til Borgstedt jagtclub, Gisselauer sluse, og 20/7 ankommer vi til Eider jagtclub.

Næste dag har hun fået feber, og jeg beslutter at sejle tilbage til Holtenau sluse, hvortil vi ankommer kl.1930. Her tilbyder man lægehjælp, men vi afslår med tak, de kan alligevel intet gøre, og risikoen for at de indlægger hende på hospital i Kiel er for stor. Hun er nu meget syg, feberen er 39,5. Hendes blodtryk er nede på 58 over 37. Hun er uden bevidsthed  og hun brøler af smerter. Jeg ringer til hjemlig læge, og får at vide at mellem 0 og 24 timer så er det overstået.

22/7. Jeg beslutter at operere for at tage trykket. Jeg må ind og skære endnu 2 gange, det hjælper. Jeg beslutter at tage tilbage til Sønderborg for at lade overlæge Lars Holm se, hvad jeg har set ved operationen. Jeg kan sikkert få ham ned i båden, da hun ikke mere kan flyttes, men jeg vil tage sejladsen over 2 dage, for at skåne hende mest muligt.

24/7  kl.0945 afg. Holtenausluse  fart 8,7kn. stille vejr ank. Masholm kl. 1230. Hun har ingen smerter, er mere  eller mindre ved bevidsthed.

26/7 er vågnet op af sin bevidstløse tilstand, taler i vildelse, men tager lidt flydende næring og drikker lidt vand.

29/7 vil ikke tage risiko for komplikationer med de tyske myndigheder, hvis hun dør, vil gå tilbage til dansk farvand. Starter motorerne kl.1000 og når ca. 100 til 150 mtr. Fra udsejlingen, da der lyder et ordentlig smæld fra stb motor og en klapren. Jeg vender straks om, er sikker på at det er kileremmen, og be’r min søn Kim se efter, da også instrumenter falder ud, men siger han skal passe på ikke at få remmen i hovedet. Han løfter trappen op og råber der er ild over det hele og masser af røg. Jeg stopper straks maskinen og vi griber hver en ildslukker og med et par ordentlige pust får vi blæst ilden ud. For ikke at få al den røg ned i kahytten, hvor Kirsten ligger, starter jeg udsugning i maskinrummet og med et par ordentlige sorte faner af røg sejler jeg på bb. motor ind til broerne igen. Ud af broerne kommer redningsfolk og kystvagten løbende med ildslukkere, jeg vinker dem af, men de vil være sikre på at ilden er slukket.

16/8 nat. Jeg ligger og sover i salonen, da jeg vågner. Alt er mørkt, ud af den højre halvdel af mit bryst stråler et kraftig  bundt af lys, kun lyse pastelfarver men meget kraftigt, det drejer i en bue op og ud af loftet jeg kan se gennem loftet og lige op på Karlsvognen, mærkeligt, er jeg ved at få et slagtilfælde  eller en ny blodprop? Jeg mærker forsigtig på min puls, den er helt rolig. Jeg studerer intens lyset, mens jeg forsigtig rejser mig op, nu strømmer det op forbi mit hovede og jeg kan stadig se ud på himlen, nu tager det langsomt af samtidig med, at der dannes en kraftig sky under loftet, for i næste sekund med et kraftig sug at forsvinde. Jeg ud af sengen og op for at kikke ud af styrehuset, men intet at se bortset fra at Karlsvognen lyser lige over mig. Har Kirsten hentet noget af sit hos mig, gav hun mig fri, jeg ved det ikke. Det var ikke forbundet med nogen form for følelser, smerter, glæde, sorg eller lignende, men et utrolig smukt syn.

Om middagen ringer bedemanden, at min kone er brændt. Det ved jeg, siger jeg, det skete i nat. Jo, siger han overrasket, hvor ved du det fra. Hun var her for at tage afsked, er mit svar.

Urnen vil være i Masholm om lørdagen og jeg aftaler med kapt. Hansen på Gaarden, de nærmere omstændigheder vedr. begravelsen om onsdagen.