Min Moonraker 305

Min Moonraker.

Terje Dehn om hvordan han fik sin Moonraker "Rimfaxe" bygge nr. 305.

Som dreng byggede en skolekammerat og jeg hver en vandcykel, som vi på små vogne trak fra Kgs.Lyngby ad Klampenborgvej, en strækning på 8 km hver vej, til Skovshoved havn, hvor vi søsatte dem. Det var sådan omtrent, hvad jeg havde af erfaring med livet til søs, da jeg august 1974 købte min første båd, en spritny Fjord Weekender 21, for 98000.-. Jeg havde godt luret på Moonraker, som der lå et par stykker af i Rungsted, men det var langt mere end min pengepung kunne klare på det tidspunkt, så dem måtte jeg bare kikke langt efter, og nøjes med at overhale i min lille Weekender, der gjorde 30knob.

I slutningen af 70’erne var min økonomi efterhånden kommet i et leje, der åbnede mulighed for anskaffelse af en let brugt Moonraker. Problemet var bare, at der ikke var nogen til salg herhjemme, og på det tidspunkt var der jo ikke mulighed for - via nettet, at finde en udenlands. Jeg satte annoncer i bladene ”Moonraker købes”, men det gav ingen respons, og da jeg ville ha’ en større båd tog jeg nødtvungent Storø 34 ind som alternativ, og var da også ude og se på en række meget velholdte eksemplarer. Men inden jeg fik handlet, annoncerede BOWA / Orehoved Finer’s ejer, Bojesen i 1980 med en Moonraker 1976 til salg for 180.000.-, hvilket var vildt billigt. Jeg osede ned til Orehoved og fandt et knaldrødt eksemplar med navnet ”Kirsten” stående på land. Der var dog den hage ved båden, at Bojesen havde købt den af et forsikringsselskab, der p.g.a. totalskade havde udbetalt forsikringssummen til den foregående ejer. Båden var blevet stjålet fra sin plads i Horsens af nogle knægte, der var sejlet på en isflage, så den var sunket. Motorerne var adskilte, pakket ned i trækasser! Det kunne jeg ikke binde an med, men det kunne til alt held Knud ”Rikke” fra Rødby, -ja, jeg vidste ikke at det var ham der købte den, men det kom jo for en dag! Der skulle gå endnu to år inden jeg kunne kalde mig Moonrakerejer for Storø er god nok, men det var nu engang Moonraker jeg ville ha’!

Jeg kontaktede Svend Svendsen ”Pussycat Marine”, som havde stået for importen af Moonraker, for at høre om han via sine kontakter kunne finde en, der var til salg. Han ringede til Adamsen i Gilleleje, der havde en gul 1974’er (bygge nr. 304), men han havde netop solgt den til Groth i Rødby (senere solgt til Josef Rames ”Dagmar”).

Senere belejrede jeg Preben Andersen, en vognmand, der havde averteret med udlejning af en Moonraker, en tomatrød 1974’er, der lå i Vallensbæk havn. Han var dog ikke indstillet på at sælge, selv om han stort set aldrig brugte den. Den lå i vandet hele året, uden flybridgepressenning og var utroligt nedrakket, og havde på et tidspunkt revet sig løs fra fortøjningerne og var gået på en stensætning, som havde ”gravet” godt i skroget.

Efter et halvt års pres blev vi enige om at handle juli 1982 for 320.000.-. Jeg tog den med det samme på land og fik det tomatrøde fribord lakeret hvidt, og ændrede navnet fra Pontos til Rimfaxe, og det er nu 25 sæson'er og en masse arbejde siden.

I 1993 blev jeg ejer af endnu en Moonraker, en Super 36 fra 1987 (bygge nr. 401), som jeg mente kunne erstatte min 1974’er da den jo var 13 år nyere. Men det endte med, at jeg beholdt min 1974’er, som jeg havde brugt så meget tid på, og i 1994 blev den solgt for 700.000.- til Helgi Niclasen (ejes i dag af Egon Petersen ”Majka” og ligger i Kastrup).

I 1990 fik jeg arrangeret et Moonraker træf i Vallensbæk, hvor syv Moonrakere deltog. Her blev opfordret til dannelse af en forening, men først sent 1999 tog jeg udfordringen op (da ingen andre gjorde det!).

11/2006