Om Moonraker

Moonraker 30 

Moonraker 36 Softrider

Moonraker Super 36

Aqua Fibre Ltd. blev startet i midten af 1960'erne og producerede som underleverandør glasfiberskrog for diverse værfter i Brundall, Norfolk, England. En af grundlæggerne var Vic Bell og ordningen var sådan, at de implicerede kunne bruge de skrogtyper, der blev produceret, i eget forretningsøjemed, og hans selskab Bell Boats Ltd. solgte en båd bygget over et 30' skrog designet af Rip Martins, til en kaptajn i den engelske Rhin Hær, som døbte sin båd "Moonraker". Uheldigvis døde kaptajnen, og Bell Boats blev bedt om at sælge båden.

En initiativrig forretningsmand David Buxton købte båden og beholdt navnet Moonraker. Han aftalte efterfølgende med Bell Boats, at producere en luksuriøs udgave, stadig bygget over et 30' skrog, og efter færdiggørelsen, blev den averteret til salg. Responsen var så stor, at han næsten umiddelbart kunne sætte 6 mere i ordre, og hermed var Moonraker kommet til verden. I første halvdel af 1968 begyndte produktionen af Moonraker 30 for alvor.

Da Moonraker 36 blev introduceret januar 70, blev indkomne ordrer effektueret, og produktionen stoppet. Der blev ialt fremstillet 52 eksemplarer af Moonraker 30.

Moonraker 36 Softrider, tegnet af Royal Navy arkitekt Robert Tucker, blev lanceret fordi markedet efterspurgte en større båd. Den blev produceret og solgt gennem et nydannet selskab Bell Buxton Marine Services i Brundall, Norwich under navnet Moonraker Marine. Dette selskab fremstillede ialt 122 Moonraker 36.

12.juli 1971 blev værftet overtaget af Anthony Colin Bruce Chapman (kendt for sine Lotus Sportscars), under navnet Moonraker Marine International. Det var ikke nogen tilfældighed, at Chapman kom ind i bådfremstilling. Gennem måneder havde han overvejet designs af en ny båd i størrelsen 30-45 fod. Han redesignede overbygningen og gav båden det elegante udseende, som gør at båden idag mere end 35 år efter sin fremkomst stadig gør indtryk.

Fra 1973 blev der produceret under navnet JCL Marine / Moonraker Motor Yachts og med mindre designmæssige justeringer forsatte fremstillingen indtil oktober 1980, hvor dårlige tider og en forfejlet satsning på andre bådtyper som Marauder, Mirage, Mamba og Mystere lukkede værftet.

Der er i alt bygget knapt 400 Moonraker 36, de første 300 inden udgangen af 1974, solgt til mere end 30 lande inkl. Bahrein og USA.
a

Modeller

Produkt Udvikling

Bådene kunne leveres i forskellige udgaver og varierende apteringer."Open wheel- house / Aft cabin", "Open wheelhouse / Aft cockpit", "Flybridge / Enclosed wheel- house / Aft cockpit", "Flybridge / Open wheelhouse / Aft cockpit", og "Flybridge / Enclosed wheelhouse / Aft cabin". Udgaver med åben cockpit kaldes Sportsman.

Idag kendes de tidlige udgaver med flybridge som "Buxton flybridge". Fra 1972 produceredes kun den af Colin Chapman redesignede udgave. Enkelte af disse udførte som f.eks "Sportsman" med åbent "Aft cockpit", men de fleste som "Flybridge/Enclosed wheelhouse/Aft cabin."

Bell Buxton's første både er senere kendt som A-model, med spray- og ski rail udført i træ boltet til skroget. I slutningen af 1970/ starten af 1971 udvikledes Series II, herefter kendt som B-model , med spray rail udført i glasfiber som en integreret del, hvilket i øvrigt havde været standard nogen tid på de både, der blev leveret som politipatruljebåde og andre lignende arbejdsbåde. 

Colin Chapmans første model fra 1972 benævnes C-model. Med ændring af bl.a. kahyttens længde introduceres D-model. I 1974 lanceres E-model med udvendig udstødning, skydedør op til agterdæk og ændret targabøjle. På F-model fra 1976 flyttes styrepladsen fra bagbord side til styrbord, forskellige apteringsændringer og brug af aluminium til søgelænder i stedet for rustfrit stål. Mindre kosmetiske ændringer gennemføres de følgende år, 1977 F-model og 1979 F-model. Super36 model fra 1987 har ændret targabøjle og atter rustfrit søgelænder. Super de Luxe model fra 1991 har en lavere flybridge og er den sidste der er bygget.
a

Motorer

Moonraker (monteret med 2 motorer) blev tilbudt med forskellige motoralterna- tiver: Perkins 6.354 / 115Hk, T6.354 / 145Hk /112Kw Turbo, T6.354 GTM Lowline /175Hk / 135Kw Turbo og Ford Tempest 2x180Hk. Efter 1987 er der monteret Perkins T6.3544M / 185Hk / 136Kw og i den sidste i 1991 byggede er monteret Mercruiser D254 / 220Hk.

Gear er 1:1, Paragon P41 eller Borg Warner 72C.

Den i Danmark almindeligste Moonraker er Colin Chapmans Flybridge / Aft cabin med 2 x Perkins T6.354 GTM Lowline Turbo a´175Hk / 135Kw.
a

Moonraker Data

Billedgalleri