|
|
Import af Moonraker |
|
|
|
Hvis man er på udkik efter en Moonraker og der ikke er nogen til salg herhjemme, kan man overveje at importere en fra udlandet, Tyskland, Holland, England eller måske specielt Syd Europa, hvor rigtig mange er udbudt til salg og til fordelagtige priser. Flere af foreningens både er importerede sydfra og senest er to hentet i henholdsvis Grækenland og Holland. Hjemtransport ad søvejen fra Grækenland kostede 35.000.- med Grimaldi Line. Vær opmærksom på at der skal der være en fuldsvejset krybbe den kan stå på. Herudover må påregnes advokatudgifter, havnegebyrer m.m. Priser på transport kan indhentes hos speditører med kontakt til shippingfirmaer. Transport ad landevejen er en del dyrere. Endelig kan man selvfølgelig, hvis man har den fornødne tid, selv sejle den hjem. På http://www.yachtfractions.co.uk/helpbuy.html gennemgås meget grundigt hvad der skal til for at hjemtage båd fra Grækenland. Her gennemgås forretningsgangen, hvilke papirer der skal være i orden, om der skal betales moms, hvordan man bliver modtaget af lokale agenter og får forevist udvalgte både, overførsel af penge og meget mere. På http://www.yachts-in-greece.com/transportation.html kan man se hvilke omkostninger der løber på. Det er også muligt at se hvilke havne i norden der fast anløbes fx. Esbjerg og Wallhamn inde bag Gøteborg i Sverige. Denne sides service er dog kun mulig at benytte, hvis båden er købt hos Berthold Theelen Brokerage, som står bag denne side. Har man fundet nogle eksemplarer på nettet, rådgiver foreningen gerne. Blot fremsend billeder og andre oplysninger som byggenummer, årgang m.v. På denne side er angivet links til mæglere, der plejer at have Moonrakere til salg. |
|
2003 |
|
|
|
www.moonraker.dk / to@moonraker.dk |