|
|
Vinterbukke |
|
|
|
Når man rundt omkring ser, hvordan både er anbragt på land, og hvad der er brugt til at holde og "afstive" båden, må man ind imellem korse sig. Det er lige meget for andre om den pågældende båd falder for en vinterstorm, hvis ikke det lige var for, at de tit står tæt op ad andre både, som derved også vil kunne lide overlast. Nedenfor er vist to løsninger, der begge er gennemprøvede og stabile. 1. Den nedenunder viste tegning af en krybbe stammer fra Moonraker Manual 1976. En fast krybbe er, alt andet lige, det mest sikre at have sin båd stående i. Bagdelen er, at den kan være uhåndterlig og tung. Tegning
kan udprintes fra denne
pdf-fil. |
|
|
|
2. Herunder er vist min egen båd, hvor 6 stk sammenklappelige bukke støtter båden, som med bunden hviler på to understøtninger. Bukkene er sammenklappelige og forsynet med støtter med gevind, så det er muligt, at "spænde" båden op, samt eventuelt rette den, hvis den står skævt. Bemærk at støttepladen (foto nederst til venstre) støder op til en kant i bunden, hvorved den ikke flytter sig, når vinden rusker. Endelig er det hele for sikkerheds skyld bundet sammen med tovværk. De to understøtninger kan skilles ad, og de kan sammen med bukkene, rummes i bagagerummet på en Fiat Uno! |
|
|
|
12/2005 |
|
|
|
www.moonraker.dk / to@moonraker.dk |