|
|
Bygge (Hull) nummer |
|
|
|
Har man originaldokumenter såsom Builders Certificate, Bill of Sale eller Lloyds Hull Moulding Certificate findes hull nummeret (Works No.) i disse. Hvis man ikke er i besiddelse af dokumenter, eller blot ønsker at checke nummeret, så led efter det her. På de tidligste modeller er nummeret
placeret i motorrummet bagved styrbord maskine. Her skal på oversiden af den
ca.60mm tykke væg være et fladt stykke, som kan være overmalet flere
gange, hvor nummeret skal være skrevet. Prøv at rense det flade stykke med ståluld
og se om ikke der dukker et nummer op! Senere er nummeret ridset ind i en messing plade, placeret og støbt fast samme sted som ovenfor. På billedet nedenunder ses byggenummer 115.
Fra 1972 /73 bliver nummeret (3-cifret) præget i et stykke messingplade, som er fastgjort på den lodrette side af agtervæggen midt imellem motorerne. Her kan være monteret isolering / udstyr, som eventuelt må fjernes for at få øje på nummeret. Pilene på billederne herunder peger på pladen.
Trappen ved nedgang til kahytten har til tider et lille messingskilt siddende med bygge- og hull nummer, som vist på billederne herunder. Begge numre er vigtige, men hull number vigtigst.
I
visse tilfælde kan nummeret også findes skrevet med spritpen under sæderne i
kahytten, under pladerne
over dieseltanken i kahytten, eller bag lågen på flybridge styrestolen eller
bag sidepanelerne i cockpittet, som
vist på billederne herunder.
Fra 1975 /76 er tillige støbt et Lloyds registrerings nummer ind i skroget udvendigt på bagbord side af agterspejlet lige under fenderlisten. Det består af 11 Bogstaver og tal fx. "IPS 720 331 / 77", hvor IPS står for Ipswich (der var det lokale Lloyds kontor for værfterne i Brundall) de næste 6 cifre var Lloyds kontrolnumre og "77" efter skråstregen indikerer året 1977. |
|
|
|
|
|
www.moonraker.dk / to@moonraker.dk |