|
|
Ferskvand, desinficering |
|
|
|
Ferskvandstanken
bør renses ved hver sæsonstart. Fysisk rengøring af tanken er vanskelig,
men mandehullet over tanken kan skrues af og højtryksrenser kan benyttes
gennem hullet. Dog er der monteret skvulpe skodder, så hele tanken kan
ikke nås. Men desinficering bør udføres ved at hælde 1L kloressens
(15% natriumhypoklorit) i tanken og fylde op med vand. Sørg for at
slangerne til hanerne også får blandingen ved at tappe af indtil du kan
lugte klor fra hanen. Lad det stå i mindst 24t og tap det derpå af.
Efterfyld med rent vand en til to gange, så er den klar. Lugten af klor
fortager sig meget hurtigt. I starten var vandtanken at finde under pantryet, men fra 1972, da man reorganiserede bådens vægtfordeling, blev tanken placeret under gulvet i agterkahytten, som vist på nedenstående billede med lemmen til tanken i gulvet (lejderen er fjernet). |
|
|
|
Vil man iøvrigt i løbet af sæsonen checke om vandet er ”rent” kan man foretage en sukkerprøve. Fyld et glas med vand, kom 1 spsk sukker i og lad det stå ved stuetemperatur 1 døgn, derefter bør vandet ikke være blevet uklart. |
|
|
|
www.moonraker.dk / to@moonraker.dk |