|
|
Slibemiddel |
|
|
|
1. I
Kerteminde Sejlklub har en lokal tandlæge henledt opmærksomheden på såkaldt
tandkridt til polering af fribord. Det er pulveriseret kridt, der fås hos
materialister og på apoteket til omkring 20 kroner for et kg, hvilket
skulle række til flere års forbrug. En
portion tandkridt opløses i vand til en tynd grød og tilsættes
eventuelt et par dråber sulfo. Med en svamp og bløde bevægelser gnides
det ud over fribordet, hvor det fjerner snavs og sorte striber. Bagefter
skylles med vand, og så er fribordet klar til voksbehandling. »Det
virker ligesom boatrubbing, men er måske knap så skrapt. Og så er det
dejlig billigt«, siger Peer Schrøder, formand for Kerteminde Sejlklub. På
klubbens hjemmeside gøres der opmærksom på, at der også i sejlerkredse
cirkulerer en metode, hvor der anvendes wienerkalk. Men den skal man vare
sig for, for wienerkalk kan være ætsende, misfarvende og er et yderst
ubehageligt materiale, hævdes det. Og så er det oven i købet dyrere end
tandkridt. Tandkridt
kan også bruges til at polere ridser og matte områder væk og genskabe
glansen i plexiglasruder. Er det kun mindre områder, der er blevet matte
eller har fået et par ridser, kan man nøjes med at trykke en stribe
almindelig tandpasta ud af tuben og polere med den. 2. Hvis ikke man orker at blande sit slibemiddel, som beskrevet ovenfor er BilTema leveringsdygtig i slibepasta, Rubbing kat.nr. 36-623 - 170g sv.29.90 / 24.75 / 145,50 kr/kg. Til sammenligning koster Hempel for 250g 120.-/ 480 kr/kg. BilTema har her i Danmark nu afdeling i Næstved og Ålborg.
|
|
|
|
www.moonraker.dk / to@moonraker.dk |